Varmepumpe tilskud 2023

Tilskud til varmepumper fra Energistyrelsens Bygningspulje

Du kan som ejer af en bolig med helårsstatus få tilskud til varmepumper fra Energistyrelsens Bygningspulje. Hos Ølgod VVS og Energi har vi specialiseret os inden for energioptimering af varmeløsninger, og vi har derfor også stiftet et nært bekendtskab med reglerne for tilskud til varmepumper. I dette indlæg kan du læse om de seneste opdateringer fra Energistyrelsens Bygningspulje og blive klogere på, om du kan modtage tilskud til installation af en varmepumpe.

Hvem kan søge om tilskud til varmepumpe?

Når du vil søge om tilskud til varmepumpe, skal du først og fremmest være ejer af en helsårsbolig for at kunne søge. Derudover skal den kommende varmepumpe installeres for at erstatte enten et olie-gasfyr, elvarme eller biokedel, og derudover må du ikke have fjernvarme i dit område.

Hvis du kan nikke genkendende til alle de ovenstående krav, kan du søge om tilskud til varmepumpe. Generelt taler man om tre forskellige typer af varmepumper: luft-til-luft varmepumpe, luft-til-vand varmepumpe og jordvarmepumpe. I det næste afsnit kan du læse mere om, hvilke varmepumper du kan få tilskud til, og hvor stort tilskuddet kan være.

Sådan kan du få tilskud til varmepumpe

De tre typer af varmepumper er ikke alle dækket af Energistyrelsens Bygningspule i 2023. Du kan få tilskud til luft-til-vand varmepumper og jordvarmepumper, men altså ikke til luft-til-luft varmepumpen. Det kan du ikke, fordi luft-til-luft varmepumpen er en billigere løsning end de to andre, og den bruges ofte også i boligtyper, som ikke har helårsstatus som fx et sommerhus.

Du kan dog fortsat få tilskud til luft-til-vand varmepumper og jordvarmepumper, og tilskuddets størrelse afhænger både af dit grundareal og det energimærke, din kommende varmepumpe har.

  • Tilskud til luft-til-vand varmepumpe: Tilskudssatserne starter fra 12.750 kr. og går op til 24.800 kr. Størrelsen på tilskuddet afhænger som nævnt af, hvor stort et areal din varmepumpe skal dække, og om du skal have en A++ eller A++ varmepumpe.
  • Tilskud til jordvarmepumpe: Tilskudssatserne starter fra 16.350 kr. til 33.975 kr. Størrelsen afhænger på samme måde af energimærket og arealet.

Sådan søger du om tilskud til varmepumpe

Det første, som du skal gøre i forbindelse med at søge tilskud til en varmepumpe, er at indhente et tilbud på en varmepumpe fra en installatør. Vi vil som installatører rådgive dig i forbindelse med, hvilken varmepumpe der er optimal for dig. Herefter sender du din ansøgning afsted til Bygningspuljen og afventer installation, til du har fået svar på din ansøgning.

Bliv kontaktet og få et uforpligtende tilbud