Har du spørgsmål? Ring idag på
2263 1082

Spar på vandet

Vi bruger meget vand i dagligdagen - når vi går i bad, børster tænder og går på toilettet eller når vi vasker tøj, vasker bil og vasker op. Se her, hvordan du nemt kan spare penge og samtidig skåne miljøet. Det kan blive til rigtig meget, hvis du tænker lidt over de små vaner.

Stregtegning af dråbe

Spar vand på badeværelset

Tag brusebad i stedet for karbad. Et karbad koster nemt 200 liter vand, mens du kun bruger ca. 35 liter med et brusebad.

Køb en sparebruser. Så bruger du kun 6-12 liter vand i minuttet - halvt så meget som en almindelig bruser.

Sluk for vandet, mens du sæber dig ind - og prøv at tage korte bade.

Husk fx at slukke for vandet, mens du børster tænder - det er dyrt og unødvendigt at lade det løbe. Brug istedet et vandkrus ved tandbørstningen.

Vælg et vandbesparende toilet. Så bruger du kun 3 liter på et lille skyl og 6 på et stort. Til sammenligning bruger lavtskyllende toiletter 6-9 liter pr. skyl, og ældre toiletter bruger op til 15 liter, hver gang du trækker ud.

Effektiv opvask og tøjvask

Du behøver ikke skylle af, før du fylder opvaskemaskinen - nøjes med at skrabe madrester af.

Klar opvasken i en balje i stedet for under en rindende hane.

Fyld vaske- og opvaskemaskinerne helt op, og brug kortere programmer ved den lavest mulige temperatur. Det sparer både vand og strøm, samtidig med at du slider mindre på maskinerne og skåner miljøet

Drop forvasken og spar vand, når du vasker tøj.

Undersøg vand- og elforbruget, når du skal købe ny vaske- eller opvaskemaskine.


Vi har over 160 likes og følgere på vores Facebook

Ølgod VVS og Energi - Kirkebjergvej 15, 6870 Ølgod
Telefon: +45 22 63 10 82
sj@olgodvvs.dk